Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Frankrigs landstræner om Norge: "De har en helt exceptionel gruppe"

Simon Lindgren
Olivier Krumbholz skal holde tungen lige i munden, når Frankrig møder Norge.
Olivier Krumbholz skal holde tungen lige i munden, når Frankrig møder Norge.BEATE OMA DAHLE/NTB/AFP
Det er en håndbold-lækkerbisken af de helt store, når Norge og Frankrig brager sammen søndag aften.

Der er storkamp ved VM søndag aften, når Norge og Frankrig brager sammen i en direkte duel om førstepladsen i Gruppe 2 i mellemrunden. Begge nationer er allerede klar til kvartfinalerne, men det kan være en fordel at slutte nummer et i mellemrunden, da det vil betyde, at man skal møde andenpladsen fra en anden pulje.

Både Frankrig og Norge har indtil videre gjort rent bord ved slutrunden og vundet samtlige kampe, men det stopper i aften. 

De to hold mødte hinanden ved VM-finalen for to år siden, hvor Norge vandt ganske overbevisende, og sådan har det faktisk været de seneste gange, når de to hold har spillet betydende kampe. 

Ifølge den franske avis L’Equipe så mener den franske landstræner Olivier Krumbholz, at det norske landshold er noget helt særligt.

"Norge har lige nu en exceptionel gruppe, som de efter min mening aldrig har haft før," siger den franske træner Olivier Krumbholz til L’Equipe.

Søndagens kamp bliver derfor også en ordentlig mundfuld for Krumbholz’ tropper, som skal være på dupperne både offensivt og defensivt. Den franske træner kommer dog også til at tænke taktisk i forhold til at ikke trække for store veksler på spillerne, da de skal være klar til kvartfinalen.

"Vi ikke har råd til at 'overbelaste' vores spillere."

Frankrig og Norge er to af de helt store favoritter til slutrunden, så det bliver interessant at se styrkeforholdet mellem de to mastodonter.

Kampen mellem Norge og Frankrig spilles klokken 20:30, og du kan følge den her.