Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Håndboldkvinder sætter tilskuer-rekord til testkamp i Royal Arena

Sandra Toft og kvindelandsholdet kan forvente massiv opbakning i Royal Arena
Sandra Toft og kvindelandsholdet kan forvente massiv opbakning i Royal ArenaProfimedia
Ikke færre end 8.000 tilskuere vil være på plads i Royal Arena tirsdag aften, når det danske kvindelandshold i håndbold møder Sverige i København.

Dermed bliver kampen historisk, for aldrig før har der været så mange tilskuere til en landskamp i kvindehåndbold herhjemme, når ikke der har været tale om kampe i forbindelse med et mesterskab.

Både i 2010 og 2015 spillede Danmark foran femcifrede antal tilskuere til henholdsvis EM og VM i Jyske Bank Boxen i Herning, men for testkampe er der altså tale om tilskuerrekord for kvindelandsholdet. 

'Og den enorme opbakning betyder meget for de danske spillere, fortæller Anne Mette Hansen.

"Det bliver uden tvivl en fantastisk oplevelse, som jeg ved, at hele holdet glæder sig enormt meget til. At spille en landskamp er altid noget helt specielt, men denne her giver da lidt ekstra sommerfugle i maven, så tusind tak til alle jer, der har valgt at komme og heppe på os."

"Vi håber at kunne give alle en fed oplevelse og levere en god præstation på banen, så vi kan sende svenskerne retur med et nederlag", siger hun.

Den seneste rekord er i følge DHFs statistik fra 1984, hvor Danmark også mødte Sverige i en dobbeltlandskamp for både kvinde- og herrelandsholdet i Brøndby Hallen foran 5.600 tilskuere. Kampen er nemlig holdets første på dansk grund siden EM-sølvet i november