Håndboldprofil forlader Ungarn og gør landsholdskolleger selskab i fransk danskerklub
Bagspilleren, der er en vigtig brik på Jesper Jensens danske landshold, skifter fra den ungarske storklub Györ.
Her har hun spillet siden 2017, været anfører og vundet Champions League i både 2018 og 2019.
I Metz bliver 28-årige Anne Mette Hansen holdkammerat med landsholdskollegerne Louise Burgaard og Kristina Jørgensen. Dermed kan Metz fra sommer også stille med en ren dansk bagkæde.
"Jeg er virkelig glad for at komme til Metz, fordi det ser ud til at være en god klub med en familieånd."
"Holdet er et af de bedste hold i Frankrig og Europa, hvilket passer til mine ambitioner. Jeg vil gerne vinde", siger Anne Mette Hansen til klubbens hjemmeside.
Anne Mette Hansen var med i december, da kvindelandsholdet tog sølvmedaljer ved EM. I 2013 og 2021 var hun med til at vinde bronzemedaljer ved VM.
Før skiftet til Györ i 2017 spillede hun i Ajax København og København Håndbold.