Hansi Flick er fortid som landstræner efter flere pauvre kampe fra Tyskland
Ifølge nyhedsbureauet SID's oplysninger blev der med kort varsel indkaldt til en videokonference af bestyrelsen for det tyske fodboldforbund her til eftermiddag.
"Vi er enige om, at A-landsholdet efter de seneste skuffende resultater har behov for nye impulser. Før EM i vores eget land har vi brug for en stemning med optimisme", siger DFB-præsident Bernd Neuendorf til forbundets hjemmeside.
Rudi Völler forventes at stå i spidsen for holdet på tirsdag i landskampen i Dortmund mod Frankrig.
Derefter skal DFB finde en løsning ni måneder før EM på hjemmebane. Julian Nagelsmann betragtes som favorit til at lede Die Mannschaft ved EM i 2024.
Flick tiltrådte i august 2021 som Joachim Löws efterfølger og satte ny rekord med otte sejre.
Søndag stod han stadig i spidsen for den længe planlagte offentlige træning.