Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Hårdtslående bulgarer klar til australsk finale mod Rune: Dansker har revanche til gode

Flashscore
Hårdtslående bulgarer klar til australsk finale mod Rune: Dansker har revanche til gode
Hårdtslående bulgarer klar til australsk finale mod Rune: Dansker har revanche til godeProfimedia
Bulgareren Grigor Dimitrov bliver Holger Runes modstander i søndagens finale i Brisbane International.

Det står klart efter at bulgareren vandt over australieren Jordan Thompson i den anden semfinale efter at Holger Rune havde besejret russeren Roma Safiullin.

Thompson vandt fredag overraskende over spanieren Rafael Nadal efter at have reddet en matchbold. Men han kunne ikke stille noget op over for den veslpillende bulgarier, der vandt kampen.

Lørdag eftermiddag dansk tid vandt Dimitrov, der er nummer 14 på verdensranglisten, sin semifinale med cifrene 6-3, 7-5 over australieren Jordan Thompson, der i kvartfinalen slog Rafael Nadal.

Dermed bliver søndagens finale en kamp mellem turneringens to bedst seedede spillere.

Rune har revanche til gode mod Dimitrov, da bulgareren vandt det seneste møde mellem de to i Beijing 1. oktober.

Rune har dog før vist, at han kan slå bulgareren, der er kendt for sit tekniske spil, ikke mindst en eminent enhåndsbaghånd.

Ved sidste sommers Wimbledon vandt Rune 3-1 i sæt i ottendedelsfinalen i en af danskerens bedste præstationer i 2023.

I lørdagens semifinale var Dimitrov i god kontrol og sikrede første sæt i kraft af et servegennembrud til føring 4-2.

Thompson spillede imidlertid sin chance i andet sæt, hvor han flere gange bragte Dimitrov i problemer.

Blandt andet havde hjemmebanefavoritten fire breakchancer for at komme på 4-2, men forpassede dem alle. Australieren missede endnu en mulighed, da han førte 4-3.

I stedet brød Dimitrov til 6-5 og servede efterfølgende sejren hjem.

Søndagens finale i Brisbane begynder omkring 07.30 dansk tid.

Turneringen fungerer som opvarmning til årets første grand slam-turnering, Australian Open, der begynder 14. januar.