Heftig afslutning ikke nok for dansk kvindefirer: Skal sejle B-finale
Den danske båd var flyvende på de sidste 500 meter, men måtte nøjes med tredjepladsen i opsamlingsheatet.
Den danske båd i kvindernes firer uden styrmand kommer ikke til at sejle om medaljer ved OL.
Båden med Julie Holst Poulsen, Marie Johannesen, Frida Sanggaard Nielsen og Astrid Steensberg sluttede som nummer tre i sit opsamlingsheat. Kun de to bedste både gik videre til medaljeløbet.
I stedet må den danske kvartet forsøge at få en fornuftig afslutning på legene i B-finalen.
Efter en god start var Danmark sidst efter 500 meter, men fik hurtigt langt bedre fat i løbet. På de sidste 500 meter var den danske båd nærmest flyvende og overhalede først Australien og siden Irland.
Der var dog for langt op til USA og Kina, der to de to finalebilletter.