Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Holger Runes to mulige modstandere i Indian Wells: Hjemmebanehåb eller serber

Holger Rune er ovenpå sin sæsonstart kravlet op som nummer otte i verden.
Holger Rune er ovenpå sin sæsonstart kravlet op som nummer otte i verden.Rodrigo Arangua/AFP
Danske Holger Rune og resten af spillerne kender nu lodtrækningen ved ATP 1000-turneringen Indian Wells i Californien, som ofte kaldes den "femte grand slam-turnering".

Holger Rune er syvendeseedet i turneringen, som begynder denne uge, og han går dermed direkte til turneringens anden runde.

Her skal han møde enten hjemmebanehåbet Mackenzie McDonald eller serbiske Filip Krajinovic, som tørner sammen i den første runde.

Amerikanske McDonald er verdens nummer 53 og er født i Californien, hvor også Indian Wells afholdes. Han og Rune har aldrig tidligere mødt hinanden.

Imens er serbiske Filip Krajinovic verdens nummer 74. Rune satte for nylig den erfarne serber til vægs i tre overbevisende sæt i Australian Open.

Længere fremme i turneringen står Rune til at kunne møde blandt andre serbiske Miomir Kecmanovic, der er seedet som nummer 26, samt italienske Jannik Sinner, der er seedet som nummer 11.

Lever spillerne op til seedningerne, venter 4.-seedede amerikanske Taylor Fritz i kvartfinalen.

Holger Rune har i sæsonens første måneder givet flere prøver på topniveauet uden for at alvor at ramme det over en længere periode.

Ikke desto mindre er danskeren kravlet op verdensranglistens ottendeplads. Det er hans højeste placering nogensinde.

Lørdag tabte Holger Rune semifinalen i ATP-turneringen i mexicanske Acapulco. Det blev til et nederlag til australieren Alex de Minaur i tre sæt, hvor Holger Rune kæmpede med fysikken.

Afviklingen af førsterundekampene begynder onsdag.

Sidste år tabte Holger Rune i anden runde af Indian Wells.