Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Herning Blue Fox henter tidligere topscorer på isen

Herning Blue Fox henter Jesper Thörnberg til Herning
Herning Blue Fox henter Jesper Thörnberg til Herninghttps://bluefox.dk/
Ishockeyholdet Herning Blue Fox har fået en stor forstærkning forud for sæsonen i Danmarks bedste ishockeyrække, Metal Ligaen.

Tirsdag meddeler den midtjyske ishockeyklub, at den har indgået en aftale med den svenske forward Jesper Thörnberg.

Den 32-årige svensker er et velkendt navn i dansk ishockey og har længe stået øverst på ønskelisten i Herning. Det siger sportsmanager Daniel Nyegaard.

"Vi er meget tilfredse med at sikre os Jesper Thörnberg til den kommende sæson, han er en spiller som har været på vores ønskeliste i flere sæsoner, og nu lykkedes det endelig," siger Nyegaard.

Jesper Thörnberg spillede for Odense Bulldogs i den seneste sæson. Her viste han prøver på de takter, der tidligere gjorde ham til ligaens pointtopscorer for Herlev Eagles.

I alt står Thörnberg noteret for imponerende 142 point i 119 kampe i Metal Ligaen.

Herning-træner Pelle Hånberg regner med, at de takter kan fortsætte i nye omgivelser.

"Jesper har vist de sidste år, at han er en rigtig dygtig forward med en evne til at kunne skabe chancer fra alle vinkler," siger Herning-træneren.

DM-sølvvinderne har i løbet af sommeren sagt farvel til amerikaneren Phillip Marinaccio, der var holdets topscorer i den seneste sæson. Han er skiftet til Sveriges næstbedste række.

Omtaler