Hjulmand erstatter skadet VK med Jens Stryger Larsen
Det skyldes en skade til Leicesters back Victor Kristiansen. Det oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) på fodboldlandsholdenes Twitter-profil.
"Udskiftning i truppen. Victor Kristiansen, Leicester, er fortsat skadet og har derfor meldt afbud. Landstræner Kasper Hjulmand har i stedet udtaget Jens Stryger Larsen fra Trabzonspor. God bedring til VK - og vi glæder os til at se dig, Stryger," lyder det kortfattet.
32-årige Jens Stryger Larsen, der tørner ud for den tyrkiske klub Trabzonspor, har spillet 49 landskampe for Danmark med tre scoringer til følge.
20-årige Victor Kristiansen har endnu ikke fået sin debut på A-landsholdet.
Danmark møder Finland 23. marts i Parken, og tre dage senere gæster holdet Kasakhstan. Det er de to første kampe i EM-kvalifikationen.