Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Holger Rune slår hjemmebanehåb og stryger videre i Indian Wells

Ritzau
Holger Rune gjorde kort proces i nattens Inidan Wells-kamp.
Holger Rune gjorde kort proces i nattens Inidan Wells-kamp.Profimedia
Den danske tennisstjerne Holger Rune var effektiv i andet sæt og gik videre uden de store problemer.

På en time og 20 minutter slog danske Holger Rune tidligt søndag morgen dansk tid Mackenzie McDonald i anden runde ved ATP 1000-turneringen Indian Wells.

Sejrscifrene lød på 7-5, 6-3.

Rune er syvendeseedet i turneringen, og han trådte dermed direkte ind i anden runde.

Amerikanske McDonald er verdens nummer 53 og født i Californien, hvor også Indian Wells afholdes. Han og Rune har aldrig tidligere mødt hinanden.

Holger Rune har i sæsonens første måneder givet flere prøver på topniveauet uden for at alvor at ramme det over en længere periode.

Ikke desto mindre er danskeren kravlet op på verdensranglistens ottendeplads. Det er hans højeste placering nogensinde.

Længere fremme i Indian Wells-turneringen står Rune til at kunne møde blandt andre serbiske Miomir Kecmanovic, der er seedet som nummer 26, samt italienske Jannik Sinner, der er seedet som nummer 11.

Lever spillerne op til seedningerne, venter fjerdeseedede amerikanske Taylor Fritz i kvartfinalen.

Fredag morgen dansk tid blev Holger Rune og det amerikanske talent Ben Shelton sendt ud af doubleturneringen i Indian Wells af et canadisk powerpar.

Rune og makkeren tabte 1-6, 3-6.

Indian Wells er en Masters 1000-turnering og dermed blandt de største og vigtigste turneringer i tenniskalenderen. Den anses som årets mest prestigefyldte ud over de fire grand slams.