Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Hollænder vinder kvindernes maratondistance efter vild spurt og fuldender OL-hattrick

Flashscore
Hollænder vinder kvindernes maratondistance efter vild spurt og fuldender OL-hattrick
Hollænder vinder kvindernes maratondistance efter vild spurt og fuldender OL-hattrickProfimedia
Fem løbere lå side om side med et par kilometer igen, men i slutfasen kunne ingen følge Sifan Hassan.

Det hollandske løbefænomen Sifan Hassan vandt søndag formiddag kvindernes maratonløb ved OL og snuppede dermed sin tredje medalje ved legene i Paris.

Hun vandt i tiden 2 timer, 22 minutter og 55 sekunder, hvilket også er ny olympisk rekord.

Tidligere ved OL i Paris har hun vundet bronze på både 5000- og 10.000-meterdistancen.

Sifan Hassan elsker at løbe, og hun er vild med at løbe forskellige distancer. Ved OL i Tokyo for tre år siden vandt hun også tre OL-medaljer.

Dengang blev det til guld på både 5000- og 10.000-meterdistancen, mens hun løb sig til bronze i 1500-meterløbet.

Hollændernes gode spurt fra den korte distance kom Sifan Hassan til gode søndag i Paris. I en dramatisk afslutning på maratonløbet endte Sifan Hassan blot tre sekunder foran Tigst Assefa fra Etiopien.

Med et par kilometer tilbage af løbet kæmpede fem løbere om guldet. Det var to løbere fra Kenya, to fra Etiopien samt Sifan Hassan, som er født i Etiopien.

Til sidst var det Sifan Hassan og Tigst Assefa, som var foran, men da hollænderen satte sin spurt ind, kunne Tigst Assefa ikke følge med. Hellen Obiri fra Kenya vandt bronze, 15 sekunder efter vinderen.

Sifan Hassan forbedrede den hidtidige olympiske rekord fra 2012 med 12 sekunder.