Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Holland sender reserverne på græs og viser forrygende EM-form

Ritzau
Holland lufter reserver og viser lovende EM-form
Holland lufter reserver og viser lovende EM-formProfimedia
Holland har bredden i orden inden EM i Tyskland.

Det beviste holdet torsdag, da det på De Kuip i Rotterdam blev 4-0 over Canada i en kamp, hvor mange af landstræner Ronald Koemans forventede reserver fik spilletid.

Det udnyttede blandt andet Jeremie Frimpong fra succesholdet Bayer Leverkusen, da han i sin blot tredje optræden for nationalmandskabet både scorede og assisterede.

Angriberen Wout Weghorst fik også markeret sig som et solidt alternativ til rollen som frontløber med et mål som indskifter.

Holland er ved EM i indledende gruppe med Polen, Frankrig og Østrig, som man møder i den rækkefølge. Inden da venter en generalprøve mod Island mandag.

Efter en lige, jævn og målløs første halvleg åbnede angrebsstjernen Memphis Depay ballet for Holland kort inde i anden halvleg, da han satte foden på et knivskarpt indlæg fra Frimpong.

Kun godt en håndfuld minutter senere lynede Frimpong selv med venstrebenet efter en god soloaktion og et blokeret indlæg, og det var den 23-årige kantspillers første mål for Oranje.

Weghorst var først over en returbold kort efter sin indskiftning efter 62 minutter og øgede til 3-0, inden den ligeledes indskiftede Virgil van Dijk slutteligt headede kuglen i nettet til slutresultatet.

For Canada var der tale om den nyudnævnte landstræner Jesse Marschs debutkamp og desuden også den første af to testkampe, inden holdet senere i juni deltager i Copa America. Her er holdet kommet i gruppe med Argentina, Chile og Peru.