Hollandsk derby afblæses efter tilskueruro
Tilskuerproblemer i kampen mellem Ajax og Feyenoord har ført til aflysning af derbyet, hvor gæsterne fra Feyenoord førte 3-0.
Der blev blandt andet smidt plastikkrus på banen, og holdene blev sendt i omklædningsrummet flere gange, inden kampen blev endeligt afblæst.
Kampen mellem Ajax og Feyenoord blev afbrudt to gange i første halvleg. Dommer Serdar Gözübüyük stoppede spillet i et par minutter, fordi der var smidt krus på banen.
Derpå blev kampen genoptaget. Krusene blev smidt på banen efter Santiago Giménez scorede Feyenoords andet mål i det 19. minut. Mexicaneren åbnede også scoringen i det 9. minut Efter Igor Paixãos 0-3-mål blev der kastet fyrværkeri ind på banen, og kampen blev afbrudt igen.