Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Hollandske stjerner støtter Priske trods ydmygelse: Klubledelsen har ladt ham i stikken

Svend Bertil Frandsen
Hollandske stjerner støtter Priske trods ydmygelse: Klubledelsen har ladt ham i stikken
Hollandske stjerner støtter Priske trods ydmygelse: Klubledelsen har ladt ham i stikkenProfimedia/ČTK / imago sportfotodienst / Box to Box Pictures/Yannick Verhoeven
De tidligere hollandske stjerner Pierre van Hooijdonk og Royston Drenthe, som begge fik deres fodboldopdragelse i Feyenoord, mente begge efter Rotterdam-klubbens forsmædelige 0-4 nederlag mod Bayer Leverkusen, at den danske træner Brian Priske var blevet ladt i stikken af klubledelsen efter sit skifte fra Sparta Prag i sommeren.

Efter weekendens skuffende uafgjorte resultat mod Groningen og onsdag aftens ydmygelse er de holllandske medier utvivlsomt allerede ved at forstærke kritikken i forhold til Priskes skuffende start på sæson, men både van Hooijdonk og Royston Drenthe mener at man ikke bør være for hurtig i bedømmelsen af danskeren, da der er rigtig mange nye spillere, der skal integreres på holdet under danskerens system efter at den tidligere træner Arne Slot er draget videre til Liverpool.

"Priske er blevet ladt i stikken af ​​klubledelsen, men det er nu op til Priske ikke at sidde fast i den position. Hvis han nævner, at han vil have spillere, og de ikke kommer, kan man sige det på den måde. Men nu er sæsonen startet og det er for sent at gøre noget. Det er de spillere, du skal have med at gøre indtil januar", og så må du få det bedste ud af det", siger Drenthe ifølge Voetbal International.

Det argument blev understøttet af van Hooijdonk, der sagde:

"Alle de nye drenge arbejder hårdt. Det kan blive noget på længere sigt, men som træner nytter det ikke dig nu. Feyenoord er i en omstillingsperiode, hvor man mangler lederskikkelser på banen, og så får du det svært. De gjorde deres bedste, men det er ikke nok."

Feyenoord skal i aktion igen søndag, hvor holdet hjemme på de Kuip møder Breda.