Holstebro henter Gulliksen i Göppingen - "Kevin er en topspiller"
Det skriver klubben på sin hjemmeside lørdag.
Den 26-årige fløjspiller har de seneste fem sæsoner spillet i den tyske Bundesligaen for først GWD Minden og siden 2021 for Frisch Auf Göppingen.
"Kevin er en topspiller i sin bedste alder. Trods sine blot 26 år har han allerede vundet flere medaljer med det norske landshold, ligesom han har masser af erfaring fra sine år i Tyskland. Vi ser det som en stærk tilgang, og vi glæder os til at se Kevin i den hvide TTH-trøje i Gråkjær Arena," siger TTH's direktør, John Mikkelsen.
Gulliksen har scoret 130 mål i 70 landskampe for Norge, som han vandt VM-sølv med i 2019 og EM-bronze med året efter.
"Det sportslige setup i TTH Holstebro tiltaler mig meget, og efter fem år i Bundesligaen er jeg klar til at prøve noget nyt," siger nordmanden.
Gulliksen og TTH Holstebro har lavet en aftale, der gælder til sommeren 2025.
Kevin Gulliksen
- Født 9. november 1996 i Oslo (26 år)
- Højre fløj
- 179 cm høj
- Har spillet de seneste fem sæsoner i den tyske Bundesliga for GWD Minden og Frisch Auf Göppingen.
- 70 landskampe og 130 landskampsmål for det norske landshold.
- Meritter: VM-sølv i 2019, EM-bronze i 2020 og OL-deltagelse for Norge i 2021.