Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Hvedebrødsdagene er forbi: Tyske medier stiller spørgsmålstegn ved Henriksens træner-evner

Svend Bertil Frandsen
Bo Henriksen og Mainz er ikke kommet særligt imponerende fra start
Bo Henriksen og Mainz er ikke kommet særligt imponerende fra startČTK / imago sportfotodienst / Jürgen Kessler/Profimedia
Fem points i fem kampe er ikke ubetinget nogen katastrofe for Mainz 05. Men det har skabt minder om det kriseramte efterår i 2023 og nu er forbeholdene for Bo Henriksens evner som træner ved at indhente ham igen i de tyske medier.

Så godt som alle fodboldiagttagere er enige om, at ingen anden ledig fodboldtræner end Bo Henriksen ville have have formået at styre Mainz uden om nedrykningen. Men efter en lidt kikset sæsonstart tærer Henriksen på sin kredit som klubbens frelser og Mainzer Allgemeine Zeitung satte for nylig spørgsmålstegn ved om "Bo Henriksen stadig den rigtige træner for Mainz 05?"

Som det er sket før går diskussionen i de tyske medier nu igen på om Henriksen ud over at være en god motivator også har de taktiske evner til at have ansvaret i en Bundesliga-klub. I FC Zürich startede han også som lyn og torden og gjorde en nedrykningstruet klub til tophold på rekordtid, men derefter indfandt hverdagen sig med skuffende præstationer og nu er man bekymret for om det mønster vil gentage sig i Mainz.

Tallene viser også også en nedadgående spiral, hvor Mainz tydeligvis har mistet momentum. Gennemsnittet af indkasserede mål er steget fra 1,23 i sidste sæson til 2,0 i indeværende sæson, hvilket også er forbundet med at gennemsnittet af chancer til modstanderne er steget fra 4,8 til 7,6. Desuden er gennemsnittet af  antallet af scoringsmuligheder for Mainz faldet fra 5,5 til 5,2.

Løbevilligheden og gejsten har man ikke kunnet klage over, men den fodboldmæssige usammenhæng blev meget tydelig i det meget overraskende nederlag til oprykkerne fra Heidenheim, hvor Mainz for anden kamp i træk fik en mand udvist relativt tidligt og måtte spille store perioder af kampen med en mand i undertal. 

Formkurven hos Mainz er nedadgående
Formkurven hos Mainz er nedadgåendeFlashare

De tyske journalister har bemærket at pressemøder handler altid næsten udelukkende om mentalitet og entusiasme, aldrig om det taktiske. Det generede ingen journalister, da det gik godt, men nu er knivene langsomt ved at slibes i den tyske presse. 

I starten omtalte sportsdirektør Christian Heidel Henriksen som en mand med en "entusiasme som Jürgen Klopp plejede at have i klubben og dens omgivelser."

Siden i sommeren afholder Henriksen ikke længere sine pressekonferencer på engelsk, men tysk. Det skulle man umiddelbart synes, at tyskerne vill applaudere ud fra Henriksens respekt for sit land at arbejde i, men for medierne ser dette ud til at virke kontraproduktivt for Henriksen eftersom han på trods af rimelige tyskevner ikke formår at udtrykke den samme begejstring eller illustrere sine ideer på samme måde som på engelsk

"Allerede i den tidlige fase af hans trænerkarriere udviklede han et ry i Danmark som en stor motivator, men en begrænset taktiker og udvikler", skriver de tyske medier som nu er bekymret for at historien gentager sig i Mainz.

Den kommende udekamp i FC St. Pauli lørdag aften byder på en fremragende mulighed for at lukke munden på kritikerne. Men det kan blive svært nok mod et oprykkerhold, der via sin fysiske tilstedeværelse, defensive disciplin og imponerende kontraangrebsstyrke viste sig at være en ordentlig mundfuld for Freiburg, der blev tildelt et 3-0 nederlag.