I hælene på Holger Rune: Tennis-sportens største fremadstormende talenter
Fransk tennis har været i krise i meget lang tid. Tiden med Yannick, Noah og Guy Forget er forlængst forbi og Richard Gasquet har kun meget korte opblomstringer i karrierens efterår. Men der er lys forude for franskmændene i skikkelse af Arthus Fils og Luca van Assche.
Det har i sandhed været en sæson hvor den unge franskmand er braget frem på den helt store tennis-scene. Fils har haft en fantastisk sæson, som kulminerede lige inden Roland Garros, hvor han vandt ATP-250 turneringen i Lyon.
Som junior vandt Arthur Fils Orange Bowl, og han er ofte blevet sammenlignet med Joe Wilfried Tsonga grundet hans kraftfulde forhånd og hårde serv. Men hans personlighed og evne til at dække banen minder faktisk mere om Gaël Monfils. Men han har dog også sin egen helt karakteristiske stil, hvor hans defensive evner matcher hans angrebsmæssige talent med en exceptionel fysik og ingen svage punkter.
Luca van Assche:
Sammen med Arthus Fils er den 19-årige van Assche, der elsker at nørde med matematik i sin fritid, de yngste spillere i verdensranglistens Top 100. Van Assche brød den magiske grænse til Top 100, da han vandt ATP-turneringen i portugisiske Estoril.
Van Assche, som har en belgisk far og en italiensk mor, vandt 10 kampe på ATP-touren i denne sæson og gik videre til kvartfinalerne i Hamborg og Metz. Fysisk har han dog behov for at forbedre sig, for hans grundslag mangler power, og han er generelt ikke en spiller, der slår så mange vinderslag.
Han måler 1,78 cm, og det er såmænd ikke så meget på ATP-touren, hvor mange spillere er mindst ti cm. højere. Der er dog mange, relativt små, spillere som Diego Schwartzman eller David Goffin, som er kommet langt trods manglende højde.
Det 20-årige talent fra den lille serbiske by Novi Pazar har kun spillet professionelt siden 2021, og han har kun spillet i hovedturneringen i en stor turnering to gange. Hamad Medjedovic er nok også kun kendt af de største tennisnørder. Men den 20-årige serber har en helt særlig tilhænger: Novak Djokovic.
Den erfarne superstjerne støtter den 20-årige på alle niveauer - også økonomisk.
"Han giver mig alt, hvad jeg har brug for til min karriere. Han har ordnet det hele. Han hjalp mig bare, hvor jeg havde brug for det, og han hjælper mig på alle måder. Jeg er glad for, at han er der for mig," fortæller Medjedovic om sin berømte velgører.
På ATP-ranglisten kan hjælpen fra verdensranglistens nummer et allerede mærkes. Medjedovic startede 2023 på 255. pladsen - i øjeblikket er han nummer 107.
Den tredjeseedede Dominic Stricker fra Schweiz er den eneste tilbagevendende spiller fra sidste års Next Gen ATP-finale i Milano, hvor han gik videre til semifinalen. Den 21-årige venstrehåndsspiller har været oppe som nr. 88 på verdensranglisten takket være lovende resultater som f.eks. kvartfinalen på hjemmebane i Basel og 4. runde ved US Open.
I maj vandt han sin femte Challenger ved Prague Open og blev dermed den eneste schweiziske spiller til at vinde fem Challenger-titler før sin 21-års fødselsdag
Tidligere har Stricker haft en lidt løs holdning til den rigtige diæt, hvor han har haft haft hang til chokolade og kager og heller ikke haft et seriøst fokus på den rigtige opvarmning til kampe.
Det er blevet sat mere i system siden Dieter Kindlmann, der før har arbejdet Maria Sharapova, Madison Keys og Aryna Sabalenka, overtog jobbet som Stricker's træner.
Stricker har nu nogle meget store sko at udfylde, hvis han skal leve op til Roger Federers og Stanislaw Wawrinkas resultater.
Abdullah Shelbayh fra Jordan er sprunget fra en placering som nr. 524 sidste år til nr. 185, der er hans højeste placering. Da Abdullah Shelbayh i maj sidste år besluttede at blive professionel efter at have prøvet college i et år, kunne han sandsynligvis ikke have forudset, at han ville stige fra 1.293 til 276 på ranglisten inden for ni måneder.
Shelbayh, et naturtalent, er den første spiller fra Jordan, der har nået dette niveau i sporten. I 2018 traf Shelbayh og hans familie en beslutning, der ville ændre hans livs kurs; de sendte ham til Rafael Nadals akademi på Mallorca..
Det var med hjælp fra den jordanske prinsesse Lara Faisal, som inviterede Toni Nadal, Rafael Nadals onkel og tidligere træner, til at komme til Jordan og se, om Shelbayh havde det, der skulle til, for at komme med på akademiet.
Resten er historie og Shelbayh kan blive et af de allermest spændende navne at holde øje med næste sæson.
Efter en række pauvre år er amerikansk tennis også for alvor på vej frem med spillere som Bryan Shelton, Tommy Paul og Taylor Fritz. Men inden for få år skal vi også holde et vågent øje med Alex Michelsen. Michelsen lavede det største spring ind i Top 100 sidste år og klatrede 504 pladser fra nr. 601 til nr. 97.
Inden sommeren blev Michelsen betragtet som en rå diamant på vej til University of Georgia, hvor han skulle finpudse sit spil og til sidst, forhåbentlig, tage springet til de professionelles tour.
Men efter at have vundet næsten alt på challenger-touren - tennissens minor league - de sidste par måneder før US Open med imponerende sejre over fremragende og erfarne spillere, besluttede Michelsen at give afkald på college og blive pro.
Med sit integrerede tennis-DNA (eftersom forældrene begge spillede professional tennis) har Michelsen næsten ingen svagheder og hans allround-evner understreges af at han i dag spiller med højrehånd, selv om han var venstrehåndet baseballspiller som barn.
Vi runder af med to italienere, der demonstrerer den enorme talentmasse, der i øjeblikket spirer i støvlelandet. Det beviste italienerne i weekenden, da de besejrede Serbien i kampen om Davis Cup-trofæet.
Den 20-årige Luca Nardi, der er tre måneder yngre end Carlos Alcaraz, begyndte 2022 på en 346. plads i verden, men har spillet sig helt op som nr. 115 i verden, hvilket er hans bedste placering nogensinde.
Nardi, der er kæmpe fan af Napolis fodboldhold,. spillede størstedelen af sine kampe på ATP Challenger-niveau i 2023 og vandt to turneringer.
Nardi er en solid baseliner, som også kan lide at diktere spillet med sin forhånd, men han er fremfor alt en fremragende defensiv spiller, som i ren Caroline Wozniacki-stil altid tvinger modstanderen til at skulle spille mindst én bold mere. Han er en af de hurtigste spillere på ATP-touren, dækker banen til næsten perfektion, og har en evne til at slide modstanderen op med sit enorme, fysiske overskud til at løbe solen sort.
Flavio Cobolli
Cobolli er ligesom Nardi opvokset på grus, hvor han har udviklet et stærkt spil fra grundlinjen. På mange måder er han næsten en tro kopi af Nardi, for han er også enormt atletisk, dækker banen forbillledligt og er registreret som den hurtigste af de spillere, der deltager i ATPs NextGen Finals.
Cobolli er en ung spiller, som efter at dømme ud fra hans præstationer har en enorm sult efter at udfordre de etablerede spillere på touren. Generelt er hardcourt langt fra hans livret, men han har allerede vist i 2023, at talentet sagtens kan skabe resultater på andre underlag end grus, da han f.eks spillede glimrende ved ATP-250 turneringen i Pune.
Han har i øjeblikket en placering som nr. 100 i verden, hvilket er hans bedste placering nogensinde efter at han sluttede sæsonen 2020 uden for Top 900. Han vandt sin første Challenger-titel sidste år i Zardar og kvalificerede sig for første gang til en ATP-turnering, da han i foråret deltog i ATP turneringen i München.