Ibrahimovic tvivler på ten Hag er den rette mand i United: "Hvor meget tid giver man ham"?
"At komme fra Ajax til Manchester United, som han gjorde, er en stor forskel. Jeg har været i begge klubber", siger Ibrahimovic i et interview med den engelske TV-vært Piers Morgan.
Manchester United-træner Erik ten Hag overtog roret i United sidste år efter hans skifte fra Ajax. Han vandt Liga Cuppen i sin første sæson. I år har der været fire nederlag i syv ligakampe.
"Ajax er en klub med mange talenter. De har det bedste talenter i klubben. De har ikke store stjerner", siger Ibrahimovic, der tvivler på om ten Hag har den rette baggrund for at kunne være træner for United.
"Hvilken erfaring har han egentlig? Han kommer til United, det er en anden mentalitet. Spillerne der skal være store stjerner. Jeg tror ikke du giver den samme behandling."
Erik ten Hag har haft masser af konfliketer at håndtere i sin tid i klubben. Manchester United opsagde kontrakten med Cristiano Ronaldo sidste år. Antony er i øjeblikket under efterforskning for overfald, mens Jadon Sancho efter hård kritik af træneren er blevet forment adgang til førsteholdet. Samtidig har Mason Greenwood-sagen også været en belastning for ten Hag.
"Hvor meget tid vil du give en træner? Det afhænger af ejerne, hvad de vil have. Men hvis man lytter til tilhængerne, har man ikke meget tid, fordi de gerne vil vinde. Og jeg forstår dem, for de er vant til at vinde, og de vil stadig gerne vinde."
Zlatan Ibrahimovic spillede for Manchester United i perioden 2016–2018. Han vandt Liga Cuppen og Europa League før skiftet til La Galaxy.