Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Ingen succes i Glasgow: Dansk midtbanespiller bytter Skotland ud med Serie A

Ritzau
Oliver Abildgaard (her fanget under en landskamp mod Sverige) prøver nu lykken i Verona
Oliver Abildgaard (her fanget under en landskamp mod Sverige) prøver nu lykken i VeronaClaus Birch/Scanpix
Midtbanespilleren Oliver Abildgaard fortsætter i den italienske Serie A-klub Verona. Det oplyser Verona på klubbens hjemmeside. Danskeren har det seneste halve år spillet for skotske Celtic uden den store succes.

26-årige Abildgaard blev i sommer udlejet fra russiske Rubin Kazan til Glasgow-klubben på en etårig lejeaftale. Dengang blev det oplyst, at danskeren efter lejeaftalens ophør fortsat havde et år tilbage i Kazan.

Vilkårene for aftalen med Verona er ikke offentliggjort. Verona byder danskeren velkommen og oplyser, at der er indgået en kontrakt frem til sommeren 2023.

Verona er placeret i bunden af Serie A med 13 point efter 20 spillerunder. Holdet har fem point op til Spezia over nedrykningsstregen.

Oliver Abildgaard har en fortid i AaB, hvor han spillede frem til 2020.