Ingen Vinicius eller Rodrygo: Præsident giver brasiliansk landstræner bizar opfordring
Lula gav et interview til O Povo/CBN Radio i fredags, hvor han sagde, at han ville foretrække kun at se spillere fra sin egen nationale liga på det brasilianske landsholdhold.
"Jeg har i nogen tid slået til lyd for, at det brasilianske hold skal inkludere spillere, der spiller i landet. Man skal give spillerne her en chance, ikke gæsterne fra udlandet", siger præsidenten, der mener, at brasilianske tilskuere slet ikke kender en række af de brasilianske stjerner, der tjener til dagen og vejen uden for Brasilien og som fratager spillere fra den nationale lige en chance for at spille på landsholdet.
"Der er ingen Garrinchas eller Romários, der spiller i udlandet i øjeblikket. Dem, der nu spiller i udlandet, er virkelig ikke bedre end de spillere, der spiller her", siger præsidenten således.
Brasilien har fået en meget skidt start på den sydamerikanske kvalifikation til VM-slutrunden, hvor holdet efter ni kampe blot ligger på fjerdepladsen med 13 points.