Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Odense Bulldogs forlænger aftalen med klubbens topscorer for den kommende sæson

Flashscore
Odense Bulldogs forlænger aftalen med klubbens topscorer for den kommende sæson
Odense Bulldogs forlænger aftalen med klubbens topscorer for den kommende sæsonwww.bulldogs.dk
Den lettiske forward, Gunars Skvorcovs, er også at finde i den fynske hovedstad i den kommende sæson.

33-årige Skvorcovs blev Odenses topscorer i den forgangne sæson med flotte 54 points. Det rakte dog ikke videre end en kvartfinaleserie, hvor Herlev blev endestationen. Nu jagter letten oprejsning med Odense Bulldogs.

“Min familie og jeg har forelsket os i Odense – både som by og klub, hvor hele miljøet og forholdene omkring klubben er lige efter vores hoveder. Alle omkring holdet er medvirkende til, at det føles som et hjem for os, og med lige så fantastiske fans på lægterne er det hver gang en fornøjelse at skøjte ud på isen. Derfor glæder jeg mig også rigtig meget til at vende tilbage til Bulldogs i næste sæson og gøre mit til, at vi når til tops”, siger letten i en pressemeddelelse fra Odense-klubben.

Skvorcovs kom til Odense i februar 2022 og har siden spillet 69 kampe for Odense Bulldogs.

Odense endte på en flot tredjeplads i grundspillet
Odense endte på en flot tredjeplads i grundspilletFlashscore

Administrerende direktør Ole Nielsen er da også en tilfreds mand efter kontraktforlængelsen.

“Vi er rigtig glade for at det er lykkedes at forlænge aftalen med Gunars Skvorcovs i endnu en sæson og have glæde af hans mange kvaliteter på isen. Gunars har en meget professionel indstilling og attitude, og er en meget vellidt karakter på holdet. Han har nu i halvanden sæson præsteret på et rigtig højt niveau for os, og det forventer vi naturligvis fortsætter ind i den kommende sæson”, siger Nielsen i samme pressemeddelelse.

Skvorcovs har tidligere i karrieren spillet 10 sæsoner i KHL. Primært for Dinamo Riga, dog med et ophold i Kunlun Red Star, der har base i Beijing.