Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Lurer en retur til dansk ishockey? Landsholdsspiller får ophævet kontrakt i Finland

Oliver Kjær i aktion for Esbjerg (grøn trøje)
Oliver Kjær i aktion for Esbjerg (grøn trøje)Danmarks Ishockey Union
Det lignede et stort skridt fremad i karrieren, da Oliver Kjær skrev kontrakt med SaiPa i den bedste finske ishockey række. Nu er kontrakten revet over.

Efter nogle sæsoner som en af de største profiler i Metal Ligaen, lignede det et drømmeskifte for 24-årige Oliver Kjær, da han skrev under med SaiPa fra den finske Liiga.

Den finske klub hentede den danske landsholdsspiller efter to fremragende sæsoner i Esbjerg, hvor han i sidste sæson var stærkt medvirkende til Esbjergs sølvmedaljer med 48 points i grundspillet, krydret med 20 yderligere points i slutspillet.

Efter blot 10 kampe i det finske, med to assists til følge, er udlandseventyret dog nu overstået for denne gang.

"Vi kom til denne beslutning sammen med spilleren i en meget god forståelse", kommenterer sportsdirektør Harri Aho på klubbens hjemmeside, og ønsker Kjær held og lykke fremadrettet.

Kjær var i første omgang også udtaget til den danske VM-trup i maj måned 2024, men måtte til sidst melde forfald med en skade.

Oliver Kjær står noteret for 16 landskampe, foruden en masse ungdomslandskampe.