Aalborg Pirates må påtage sig favoritrollen ved ishockeyens Final 4 på egen is
Final 4 afvikles med semifinaler fredag og finale lørdag. Tidligere på sæsonen blev der trukket lod til semifinalerne, der artede sig som følger:
Sønderjyske
Sønderjyske har haft en glimrende optakt til turneringen resultatmæssigt. Fem sejre i træk, heriblandt en 5-3 sejr over Herning, danner grobund for stor optimisme i Vojens og omegn. På negativsiden står at klubben reelt er uden deres målmandsduo. Nicolaj Henriksen er skadet, og i seneste kamp mod Herlev blev Patrick Galbraith også skadet efter at have fået holdkammeraten Matt Spencer ned over sig i seneste kamp mod Herlev.
Det har tvunget Sønderjyderne til at reagere, og de har hentet svenske Mattias Petterson ind til weekendens turnering. 32-årige Petterson har ikke spillet kampe i denne sæson, men er tidligere noteret for 14 kampe i SHL.
Frem ad isen hviler der et stort ansvar på kaptajnen Villiam Haag, og så er Nikolaj Krag i in pointform, og kan blive en vigtig brik mod Herning.
Herning Blue Fox
Midtjyderne har haft et presset kampprogram, blandt andet med finalestævne i Continental Cup, hvor det blev til en andenplads. Den turnering kostede deres ubetingede førstevalg på målmandsposten, amerikanske Mac Carruth, en skade, der med sikkerhed holder ham ude af Final 4. På pressemødet i forbindelse med turneringen ville Herning ikke afvise at gøre som Sønderjyske, men ellers er det op til 18-årige Valdemar Andersen at trække læsset. Skulle unge Andersen få brug for råd, kan han blot ringe til storebror, som er NHL-målmanden Frederik Andersen.
Mange øjne vil hvile på Metal Ligaens topscorer Jesper Thörnberg, der har lavet 51 points i 35 kampe. Nummer to på den liste med 49 points er også fra Herning og hedder Mathias From.
I ligaen har de to hol mødt hinanden fire gange indtil videre. Herning vandt de tre, mens Sønderjyske vandt den seneste for fjorten dage siden. Blandet andet ved hjælp fra to mål af Mathias Borring, der netop har forlænget samarbejdet med Sønderjyske.
Aalborg Pirates
Værterne fra Aalborg kan ikke løbe fra favoritværdigheden ved Final 4. Ikke nok med at de har hjemmebanefordel, så er de også nummer 1 i Metal Ligaen. Kigger man i statistikkerne vil de afsløre, at Aalborg også har både det bedste forsvar, samt det bedste angreb.
Nordjyderne kommer yderligere ind til turneringen med fem sejre i deres seneste seks kampe.
Defensivt er det udover målmand George Sørensen, den tidligere Esbjerg-spiller Anders Koch der holder tingene sammen. Koch er med afstand den mest benyttede Aalborgspiller, og står noteret for næsten 25 i snit pr. kamp. 26-årige Koch der også er inde omkring det danske landshold, har også leveret offensiv produktion med fornemme 31 points.
Offensivt skal der holdes øje med de to canadiere, Pierre-Olivier Morin og Tommy Giroux. Begge har de blik for mål og assists, og i Aalborgs seneste kamp lavede Morin to mål mod Rødovre.
Rungsted Seier Capital
Rungsted er en svær størrelse at blive klog på. På deres bedste dage lykkes alt for på, og på deres værste er der ikke meget der fungerer. De har på danskersiden haft fremragende produktion fra spillere, som blandt andre Morten Jensen og Matthias Asperup.
I de seneste seks kamp er det blot til blevet til en enkelt sejr, så selvtilliden er hårdt ramt for Mark Pedersons tropper.
Nordsjællænderen har et par store spørgsmålstegn i forhold til deres trup. Defensivt skal der strammes op, offensivt skal de være skarpere, og så skal de have fundet en løsning på at få sat deres imports bedre i scene. De seks bedst producerende spillere for Rungsted har rødbedefarvet pas, og i en klub med stolte udlændingetraditioner, så rimer det ikke ret godt.
Et yderst decimeret Rungsted-hold tabte i tirsdags til Herning, hvor Rasmus T. Andersson igen kom på måltavlen efter en kortere skadespause.
I de fem hidtidige møder er Aalborg løbet med sejren hver gang. De to seneste opgør var back-to-back i starten af januar, hvor Aalborg vandt med 4-2 og 6-3.