Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Esbjerg Energy henter Gordon Ballhorn hos liga-konkurrent

Flashscore
Esbjerg Energy henter Gordon Ballhorn hos liga-konkurrent
Esbjerg Energy henter Gordon Ballhorn hos liga-konkurrentProfimedia
Den 25-årige canadiske back skifter fra Herning Blue Fox til det vestjyske.

Gordon Ballhorn tilsluttede sig de midtjyske blåræve i løbet af sidste sæson. Sæsonen blev indledt i slovakiske HC Presov, inden det blev til 28 kampe for Herning.

”Vi lagde specielt mærke til Gordie i slutspillet, hvor vi mødte midtjyderne i semifinalerne. Vi slipper for en lottokupon, men ved vi får en hårdtarbejdende tovejsback, der klart vil forstærke holdet. Samtidigt kender Ballhorn nu den danske Metal Liga og har haft mulighed for at tilpasse sig ligaen. Vi ved, at han kan spille fysisk, og at han mentalt er ”tough”. Han er en god kammerat og vil forstærke både vores offensive og defensive spil. Så det bliver spændende”, fortæller assistenttræner Erik Petersen fra Esbjerg Energy.

Den canadiske back ser også frem til at blive i Metal Ligaen og glæder sig til at spille i Esbjerg i den kommende sæson.

”Jeg valgte Esbjerg Energy på grund af holdets succes og dets evne til at være konkurrencedygtige hvert eneste år. En anden grund er fansene, arenaen og faciliteterne. Metal Ligaen efterlod et stort indtryk. Jeg var overrasket over tempoet i spillet, spillernes dygtighed og hvor meget fansene samledes omkring deres hold”, siger Ballhorn i en pressemeddelelse på Esbjergs hjemmeside.

I de 28 kampe som Gordon Ballhorn spillede i Herning trøjen i sidste sæson, blev det til tre mål og syv assists.