Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Kæmpe scoop af Rødovre Mighty Bulls: Henter Malte Setkov tilbage fra rivaler

Malte Setkov i Rungsted-trøjen
Malte Setkov i Rungsted-trøjenProfimedia
Den store back fik sin ishockeyopdragelse i vestegnsklubben, inden turen gik til Sverige og siden Rungsted. Nu er han tilbage i barndomsklubben for at hjælpe klubben tilbage mod toppen.

Med sine 54 kampe i den bedste svenske række, krydret med kampe i Champions Hockey League, og 22 landskampe for Danmark, er det ikke hvem som helst Rødovre kan præsentere.

25-årige Malte Setkov giver klubben en fysisk tilstedeværelse i defensiven, med sine 203 cm og liger over 100 kg.

”Det bliver spændende at skulle være med til bygge “det nye Rødovre” op. Det er en rejse jeg skal være med på. Jeg tror det bliver vigtigt at huske på, at succes ikke er noget der kommer over natten, men noget vi sammen arbejder hen imod. Jeg glæder mig til at se alle mand i hallen, vi får brug for alt den støtte vi kan få!”, lyder det fra Setkov, i en pressemeddelelse fra Rødovre Mighty Bulls.

Backen har ikke spillet i Metal Ligaen for barnddomsklubben, da han i 2014 skiftede til Malmö Redhawks, for hvem han har spillet i SHL. Herudover optrådte Setkov for IK Pantern, Kristianstads IK og AIK, i sin tid i det svenske.

I 2022 vendte Setkov tilbage til Danmark, da han skrev kontrakt med Rungsted Seier Capital. I sine to sæsoner i det nordsjællandske, nåede holdet i slutspillet begge år, men kom aldrig videre fra kvartfinalen.

Personligt havde Malte Setkov en flot sidste sæson, hvor det blev til 32 points i 49 kampe, hvilket er den højeste sæsontotal i karrieren. I grundspillet blev Setkov noteret for 27 i +/- statistikken, hvilket er tredjebedst på tværs af Metal Ligaen.

I 2017 blev Setkov draftet af Detrot Red Wings som nr 100 i draften.

Kontrakten med Rødovre er gældende i tre år.