Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Mestertræner fra Aalborg skal stå i spidsen for Herning: Det er et privilegium

Ritzau
Garth Murray bytter Aalborg ud med Herning
Garth Murray bytter Aalborg ud med HerningDanmarks Ishockey Union
Den canadiske mestertræner Garth Murray bliver ny træner for Herning Blue Fox.

Det oplyser den midtjyske klub på sin hjemmeside.

Den 41-årige Murray har i seks sæsoner været træner for Aalborg Pirates, og han har i alt været med til at vinde tre danske mesterskaber.

Aalborg fyrede 23. januar Garth Murray som cheftræner, selv om holdet førte ligaen og havde vundet de seneste to års mesterskaber, men nu er han altså klar til en ny tørn i Metal Ligaen.

Murray afløser Pelle Hånberg, der blot fik én sæson i Herning.

Canadieren ser frem til jobbet i Herning.

"Det er et privilegium at være en del af en toporganisation med en så rig historie og passioneret fanskare".

"Jeg ser frem til at arbejde sammen med alle spillerne, administrationen og generelt alle i og omkring klubben mod vores fælles mål, om at være en fast del af toppen i dansk ishockey", siger Garth Murray.

Herning blev nummer fire i sæsonens slutspil efter at have tabt til Aalborg i kampen om bronze.