Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Rødovre taber tredje kamp i træk efter lovende sæsonstart

Ritzau
Møns Hansson og co. lavede nederlags-hattrick mod Bulldogs.
Møns Hansson og co. lavede nederlags-hattrick mod Bulldogs.Mightybulls.dk
Efter tre sejre i tre kampe så det ud til, at Rødovre Mighty Bulls i denne sæson har fået samlet et slagkraftigt mandskab, der kan spille med i toppen af dansk ishockey

Men siden er det kun gået ned ad bakke for holdet, der er trænet af klublegenden Olaf Eller.

Rødovre gik ind til fredagens kamp med to nederlag i ryggen, og på egen is blev det til et nyt stort et af slagsen mod Odense Bulldogs.

Fynboerne vandt alle tre perioder og rejste hjem fra den københavnske vestegn med en klar sejr på 5-0.

Dermed er der igen lidt at tænke over for hjemmeholdet, som de seneste to år har skrabet bunden og misset slutspillet.

Så galt ser det dog ikke ud på nuværende tidspunkt for Rødovre. Holdet er med sine otte point nummer syv i Metal Ligaen og har syv point ned til sidstepladsen.

Her ligger Frederikshavn White Hawks fortsat parkeret efter endnu et nederlag på 3-4 hjemme til Herlev Eagles fredag aften.

Nordjyderne udlignede ellers gæsternes føring to gange, før Nicklas Heinerö med 12 minutter igen afgjorde kampen.

Odense Bulldogs har vundet alle sine kampe i sæsonen og topper Metal Ligaen foran Aalborg Pirates, som tog en 3-1-sejr med fra udekampen mod Sønderjyske.

Længere nordpå fik Herning Blue Fox fuld gevinst hjemme mod Esbjerg Energy, der tabte 1-3.