Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Sønderjyske får skovlen under de danske ishockeymestre

Ritzau
Sønderjyske slog Aalborg efter overtid.
Sønderjyske slog Aalborg efter overtid.Thomas Sjoerup/Ritzau Scanpix
Aalborg Pirates har været vant til at vinde i denne sæson, men nu har de danske ishockeymestre tabt to ud af de seneste tre kampe.

Tirsdag tabte nordjyderne efter overtid med 1-2 til Sønderjyske, som var på besøg i Aalborg.

Svenske Villiam Haag havde den afgørende stav på pucken, da han med halvandet minut tilbage af overtiden tog chancen med et slagskud i powerplay.

Pucken drønede hele vejen i nettet og sikrede SønderjyskE sejren sikrede SønderjyskE sejren.

Det var også Sønderjyske, der åbnede målscoringen i tirsdagens ishockeydyst. Det skete i anden periode efter et kontrastød.

Pucken bevægede sig i trin fra venstre mod højre side af banen, og til sidst skøjtede William Pelletier sig frem i en helt fri position og scorede til 1-0.

Aalborg udlignede i tredje periode, da Matt Salhany fik lov at spadsere upresset frem til Sønderjyske-målet i venstre side af banen.

Ingen gik til ham, og så krøllede han pucken forbi Sønderjyske-keeperen.

Dermed skulle det afgøres i overtid, hvor Sønderjyske var stærkest. Det var blot tredje gang i sæsonen, at Aalborg tabte i Metal Ligaen.

Nordjyderne fører dog suverænt ligaen med otte point ned til Herning Blue Fox på andenpladsen. Sønderjyske er på fjerdepladsen.