Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Andersen står for 31 redninger i sejr over Toronto Maple Leafs

Ritzau
Frederik Andersen nærmer sig med hastige skridt NHL-kamp nummer 500 i karrieren.
Frederik Andersen nærmer sig med hastige skridt NHL-kamp nummer 500 i karrieren.Profimedia
Danske Frederik Andersen stod for 31 redninger, da han og Caroline Hurricanes slog Toronto Maple Leafs 2-1 på hjemmebane søndag i den bedste nordamerikanske ishockeyliga, NHL.

34-årige Andersen holdt buret rent i de første to perioder af kampen, og endte med en redningsprocent på 96,88.

Med søndagens præstation pynter danskeren på sin allerede fine statistik.

8. marts var han tilbage i målet for Hurricanes efter en fire måneder lang pause, der skyldtes, at han var blevet ramt af en blodprop.

Samtlige af de seks kampe, hvor han har været på banen siden, har Hurricanes vundet.

Brady Skjei og Sebastian Aho stod for Hurricanes' to mål, der begge blev scoret i første periode. Skjeis mål kom, efter at der var spillet blot 66 sekunder af kampen.

Med knap ti minutter tilbage af tredje periode var det Leafs' Nick Robertson, der lykkedes med at få pucken forbi Andersen. Målet skete, da danskeren tabte sin stav og ikke nåede at komme på plads igen bagefter.

I samtidlige af de seks kampe, som danskeren har spillet, siden sit comeback, har han haft en redningsprocent på mindst 90.