Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Stadig intet afgjort: Bjorkstrands mandskab må ud i afgørende skæbneopgør

Ritzau
Oliver Bjorkstrand kunne i sejren over Dallas Stars notere sig for en assist.
Oliver Bjorkstrand kunne i sejren over Dallas Stars notere sig for en assist.Steph Chambers/Getty Images North America/Getty Images via AFP
Efter en 6-3 sejr lørdag over Dallas Stars skal danske Oliver Bjorkstrand og Seattle Kraken ud i en 7. kamp for at afgøre avancementet i NHL Western Conference.

Det blev til mål for Krakens Yanni Gourde, Eeli Tolvanen samt Tye Kartye og Matty Beniers.

Jordan Eberle scorede to mål, og Oliver Bjorkstrand lavede en enkelt assist.

Det skete i anden periode, da Oliver Bjorkstrand kunne levere pucken til Eeli Tolvanen, som kvitterede med en scoring fra højrekanten.

Dallas Stars havde før kampen vundet de seneste to opgør, men lørdag kom holdet aldrig rigtig tæt på at sikre tre på stribe.

Seattle Kraken førte 2-1 efter første periode og kunne starte tredje periode med en føring på 4-2.

Sidste kamp i serien spilles mandag i Dallas.

En anden dansker, Frederik Andersen fra Carolina Hurricanes, kunne torsdag sikre sin billet i Conference Finals.

Hurricanes tog nemlig deres fjerde sejr over New Jersey Devils i semifinaleserien, der spilles i bedst-ud-af-syvformat.

Hurricanes vandt dermed serien 4-1.