Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Udligner finaleserie: Stanley Cup skal ud i syvende kamp efter Edmonton-triumf

Ryan McLeod, til venstre, scorede i tredje periode til 4-1 efter oplæg af Warren Fogele, til højre.
Ryan McLeod, til venstre, scorede i tredje periode til 4-1 efter oplæg af Warren Fogele, til højre.Bruce Bennett/Getty Images via AFP
Florida Panthers havde natten til lørdag dansk tid sin tredje chance for at sikre sit første Stanley Cup-trofæ, men tabte 1-5 mod Edmonton Oilers i sjette kamp i finaleserien af NHL-slutspillet.

Edmonton har med sejren reduceret til 3-3 i det samlede regnskab. Det betyder, at mesterskabet afgøres i en syvende og sidste kamp.

Slutspilsrunderne i NHL spilles i bedst-ud-af-syv-format. Man skal dermed vinde fire kamp over modstanderholdet for at vinde finalen.

Florida Panthers strøg til sejr i finaleseriens første tre kampe, og i en rum tid lignede det, at Stanley Cup-trofæet for første gang ville finde vej til "The Sunshine State."

For to uger siden gjorde Edmonton Oilers dog for alvor comeback og blæste Florida af banen med 8-1. For en uge siden tog de endnu en sejr med 5-3 over Panthers.

Skulle canadierne fuldende den helt store bedrift og vinde Stanley Cup efter at have været bagud 0-3, vil det være bare anden gang i historien, at det er sket.

Sidst det skete var, da Toronto Maple Leafs lavede comeback fra 0-3 til 4-3 mod Detroit Red Wings og vandt Stanley Cup i 1942.