Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Danmark vinder første af to ishockeytestkampe mod Letland frem mod vigtig OL-kvalifikation

Opdateret
Patrick Russell bragte Danmark i front
Patrick Russell bragte Danmark i frontDanmarks Ishockey Union
Det danske ishockeylandshold pudser formen af i Riga inden OL-kvalifikationen. Søndag blev til det til en 3-2 sejr over Letland.

Det danske ishockeylandshold sejrede med 3-2 over Letland, i det første af to opgør mod den baltiske nation. Kampene agerer optakt til OL-kvalifikationskampene der starter torsdag d. 29 august.

Efter en målløs første periode, lagde letterne fra land med små minutter tilbage af anden periode, da Eduards Tralmaks scorede til 1-0.

Det stjernebesatte danske hold, med spillere som Frederik Andersen, Lars Eller og Nikolaj Ehlers på holdkortet, kom dog glimrende tilbage i opgøret. På lidt mere end et minut, gik danskerne fra 0-1 til 2-1, efter scoringer fra Frederik Storm og Patrick Russell.

Godt og vel midtvejs i den sidste periode fik Danmark et powerplay. Her var der ingen slinger i valsen, da Nikolaj Ehlers satte Joachim Blichfeldt op til en scoring.

Med en tomåls-føring betød det mindre, at Frederik Andersen blev passeret med lige over tre minutter tilbage af kampen af Roberts Bukarts.

Danmark vandt skudstatistikken med 31-25, mens store Oliver Lauridsen blev sendt til afkøling to gange, for henholdsvis en hooking og en interference.

De to nationer mødes igen mandag, inden Danmark returnerer til Danmark for at spille OL-kvalifikation i Aalborg. Her mødes Danmark Japan, Storbritannien og Norge, hvor den samlede vinder bliver klar til OL i 2026.