Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Sidste nyt inden Tyskland: Mølgaard ofret til fordel for bronzevinder Matthias Asperup

Henrik Bauch
Mathias Bau og hans fysik kan blive vigtig i drama mod Tyskland
Mathias Bau og hans fysik kan blive vigtig i drama mod TysklandProfimedia
Landstræner Heinz Ehlers har aktiveret Matthias Asperup, som erstatter 18-årige Oscar Fisker Mølgaard i opstillingen. Mikkel Aagaard overtager Mølgaards plads som center i tredjekæden, mens Asperup i udgangspunktet er 13. forward. De danske topkæder er uændrede. Tyskland har genvalg til Mathias Niederberger i målet, mens Danmark holder fast ved Frederik Dichow

Vigtigheden af opgøret er til at tage at føle på. Sejrherren står med det ene ben i kvartfinalen og dermed også en direkte billet til OL-turneringen i 2026, der afvikles i de norditalienske byer Milano og Cortina d'Ampezzo.

Tysklands VM starter først nu

Tyskerne ligger sidst i gruppe A, men har også mødt de tre formodet bedste hold. Eventuelle point havde været en bonus for tyskerne. Der er ikke kommet point på kontoen, så nu er tyskerne pressede inden de sidste fire kampe.

 

Omvendt har Danmark lagt ud med de tre “blødere” hold og har hentet otte ud af ni points. Danmark var bedst i den seneste kamp mod Østrig og generelt har det været opadgående for de danske løver.

Scenen er sat

Netop den gode danske start kan vise sig vigtig i kvartfinalejagten. Danmark skal bare vinde, så er kvartfinalen sikret, uanset resultaterne i de sidste kampe. Vinder Danmark efter 60 minutter vil der stå 11 points ud for Danmark og 0 point ud for Tyskland, med 9 points tilbage at spille om. Dansk sejr efter overtid eller straffeslag, vil kunne give pointlighed hvis tyskerne vinder deres resterende kampe efter regulær tid. I så fald ender Danmark øverst grundet sejr i den indbyrdes kamp. Nederlag til Danmark gør, at Heinz Ehlers og kompagni skal ud og hente points mod top-3 nationerne.

Det siger modstanderen

Head coach Harold Kreis virker ikke som en mand der mærker presset. Det vil dog være en gigantisk skuffelse syd for grænsen, hvis ikke Tyskland står i en kvartfinale. 

Harold Kreis til Abendzeitung München
Harold Kreis til Abendzeitung MünchenProfimedia

En af de ledende spillere har også recepten klar på tysk succes.

“Vi er måske nødt til at tvinge det lidt mere vores vej Det må godt være lidt mere beskidt”, siger kaptajnen Moritz Müller til Abendzeitung-München.

Det siger danskerne

En af de allermest rutinerede danske spillere, Frederik Storm, har efter en lang karriere i Sverige, spillet i den tyske DEL-liga i de seneste tre sæsoner. Derfor er kampen også ekstra vigtig for Storm

“Tyskerne har haft et svært program indtil nu, så måske kan vi bygge videre på dette momentum. Det er en god vane at vinde. Lad os håbe, at dette kan blive starten på noget stort", siger forwarden til IIHF.

Dagens lineup