Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Danske landsholdsspillere bidrager til overlevelse i SHL efter drabelig nedrykningsserie

Flashscore
Frederik Dihow rullede gardinet ned i kamp 7
Frederik Dihow rullede gardinet ned i kamp 7Profimedia
Der var både dansk glæde og sorg, da HV71 med Frederik Dichow og Oscar FIsker Mølgaard på holdet, sikrede sig en ny sæson i SHL, på bekostning af Oskarshamn med Nick Olesen på holdet.

I en kamp med alt på spil, var der stor glæde hos danskerne Frederik Dichow og Oscar Fisker Mølgaard, da HV71 med en sejr i kamp 7 i nedrykningsserien mod Oskarshamn, reddede livet i SHL med en sejr på 5-0.

Dichow leverede 20 redninger, mens Fisker Mølgaard havde et skud på mål i de 17:38 minutter han var på isen.

Den 21-årige svensker Åke Stakkestad var også afgørende faktor for HV71's sejr. Efter en udfordrende sæson for holdet, trådte Stakkestad frem som helten til sidst for de femdobbelte svenske mestre. 

I sæsonens mest betydningsfulde kamp viste Stakkestad sine kvaliteter, ved at score to mål, og dermed bidrage til en overbevisende 5-0 sejr for hjemmeholdet.

Sejren blev primært grundlagt i den anden periode, hvor Stakkestad stod for to mål, der satte tonen for resten af kampen.

Stillingen var 3-0 til HV71 inden sidste periode, hvor hjemmeholdet afgjorde kampen med to mål på under to minutter.

Dermed sluttede en skuffede sæson alligevel glædeligt for HV71. Oscar Fisker Mølgaard lavede tre assists i serien, mens Dichow bidrog med to shutouts, i henholdsvis kamp 2 og kamp 7.

På modsatte side stod danske Nick Olesen, der må sande at han må en tur ned i den næstbedste svenske række. Den danske landsholdsspiller spillede 18:22 i kampen, men fik aldrig for alvor sat sit aftryk på kampen. Olesen lavede totalt tre points i serien mod HV71.

Oskarshamn møder nu en ny virkelighed efter at have rykket ned fra SHL. Træneren Martin Filander udtrykte sin skuffelse over resultatet, men understregede samtidig sin tro på klubben og dens potentiale for at komme sig.

Det bliver dog i givet fald uden Filander, der kort efter nederlaget blev løst af sin kontrakt.