Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Dahm om Dichows skade: Det er ikke en svinestreg men fandens uheldigt for Frederik

Henrik Bauch
George Sørensen ærgrer sig efter en amerikansk scoring
George Sørensen ærgrer sig efter en amerikansk scoringProfimedia
Fokus var igen på de danske målvogtere i opgøret mod USA. Denne gang dog ikke grundet fejl, men grundet en skade og blændende spil af backup Georg Sørensen.

Sebastian Dahm er ærgerlig over at en flot dansk kamp, ikke udmøntede sig i point, i jagten på den forkætrede kvartfinale

“Jeg synes vi rejser os flot. Det havde været nemt at falde sammen, men vi kommer rigtigt flot ud. Vi fighter og får lukket flot af mod en klassemodstander i dag. Selvfølgelig har de størstedelen af chancer, men vi har chancer nok til at lave et resultat, hvis tingene var gået vores vej”, siger Dahm til Flashscore efter opgøret.

Stas for kampen
Stas for kampenFlashscore

Som mangeårig dansk målvogter, har Dahm naturligvis et vågent øje med de danske målmand. Idag var Dahm aldeles tilfreds med, hvad han så fra både Dichow og Sørensen

“Frederik Dichow spiller flot i første periode og George levereder en fantastisk præstation i de sidste to perioder, med mange klasseredninger”, siger Dahm, der også komemr med sit sin på kollisionen i første periode, der betød at Frederik Dichow måtte udgå af opgøret.

“Det er ikke en svinestreg. Jesper Jensen Aabo går ind for at prøve at stoppe amerikaneren, men rammer ham uheldigt så han ramler ind i Dichow. Dichow holder bare sin plads og det er møguheldigt. Man har typisk som målmand hovedet lidt fremme form at holde balancen, så det skal ikke undre mig hvis der har været nogle symptomer på hjernerystelse”, siger Dahm.

Dagens nederlag betyder at det nu bliver endnu sværere, at indfri målet om en kvartfinale. Der skal dog ikke nødvendigvis en matematisk studenterhue til mener Dahm.

“Vi skal jo sørge for at hente minimum et point mere end Tyskland eventuelt måtte smide. Det kan blive svært hvis både Oliver Lauridsen og Frederik Dichow nu er ude af turneringen. Det er et mirakel der skal til”.

De to danske målvogtere der var i spil i dag, er ved første øjekast meget forskellige. Både i deres spillestil, men også i deres fysisk statur, hvor Frederik Dichow måler 195 cm mod Sørensens 176 cm. Sebastian Dahm sætter her lidt ord på de to målmænd.

“George er ikke i kamprytme og er lidt en joker. Det er svært at forvente noget fra en målmand, der ikke har stået siden finaleserien. Han er en aggressiv målmand der kommer meget ud af målet og udfordrer skytten meget. Han spiller meget på feeling. Dichow er mere clean og er mere teknisk i sit spil, især i sin butterfly”, siger Dahm inden han afslutter: “Der kan være fordele og ulemper ved begge dele. Det afhænger af hvordan kampene arter sig”.

Danmarks næste kamp ved VM er på mandag mod Sverige.