Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Letland havde Canada på krogen i 40 minutter, men favoritten sejrede til sidst

Henrik Bauch
Opdateret
Et drømmemål af Adam Fantilli hjalp Canada til favoritsejr over Letland
Et drømmemål af Adam Fantilli hjalp Canada til favoritsejr over LetlandProfimedia
Første semifinale var mellem de canadiske storfavoritter og de lettiske medværter, der havde taget turen til Tampere. Trods to periode i drømmeland, endte det med favoritsejr til Canada

En enkelt VM-sejr i nyere tid over Canada, var status inden mødet lørdag. På en bølge af medvind og med solid opbakning i hallen, skulle letterne tage kampen op mod overmagten. Ved dette VMs første kamp for de to hold, vandt Canada nemlig med hele 6-0.

Lettisk ekstase i første periode

Det var da også et canadisk mandskab, der satte sig i førersædet. Letterne kom under pres og unge Arturs Silovs havde nok at se til i det lettiske mål. Ikke fordi Canada overdængede ham med afslutninger, men fordi meget af spillet foregik i den lettiske zone. Letland arbejde sg lanfgsomt men sikkert ind i kampen, og lige før midtvejs kom belønningen.

Letterne fik Nokia Arena til at eksplodere, da Dans Locmelis samlede en retur op tæt inde under mål. Den blot 19-årige center, der også scorede i kvartfinalen mod Sverige, fik sendt pucken ind bag Samuel Montembeault i det canadiske bur.

Canadierne skruede op for fysikken, men letterne veg ikke en tomme og var snert ved at øge til 2-0 kort inden periodens udgang ved Miks Indrasis.

Statistik for første periode
Statistik for første periodeFlashscore

Et hav af udvisninger

Letland fik en af spillets allerstørste muligheder, da Canada tog to udvisninger, som gav Letland et helt minut med 5 mod 3. Letterne fik dog formøblet den mulighed, hvor spillet blev for langsomt og forkrampet.

I starten af perioden var Canada lidt flade i deres udtryk, hvilket gjorde letterne ikke for alvor blev sat under tryk. Det var stillingskrig igennem de første 10 minutter af anden periode.

Canada fik et powerplay, da Tyler Toffoli faldt lidt let efter en nærkamp med Rodrigo Abols. Det gav Canada deres største chance i kampen, da Canada sendte en afslutning rent på stolpen, og Silovs fik lagt sig på pucken efterfølgende.

Det føg med udvisninger til begge hold, i en anden periode hvor disciplinen var ikke tilstedeværende. Bedst som begge mandskaber for en kort bemærkning var fuldtallige, fik Samuel Blais en puck med sig og med kort aftræk fik han knaldet den op i modsatte hjørne, med sin tredje scoring ved slutrunden og dermed udligning til 1-1.

Den stilling varede dog ganske kort, da den lettiske førstekæde slog til. Rudolfs Balcers sendte et hurtigt håndledsskud afsted, og Montembault nåede aldrig at reagere.

Silovs måtte hive et par store redninger op til sidst i perioden, men letterne slap med skrækken og kunne gå i kabinen foran med 2-1.

Sensationen udeblev

Canada fik den allerbedste start på den sidste regulære periode, da JackQuinn fik udligninget til 2-2. Fra en position bag mål, fik han via Silovs maske sendt puck i mål. 

Den hurtige scoring gav Canada blod på tanden og de sværmede om letternes mål i jagten på en føring. 

Letterne kom sig ikke umiddelbart over den scoring og midtvejs i perioden skete det uundgåelige for Letland, da stortalentet Adam Fantilli først sendte Ralfs Freibergs ud efter pølser og efterfølgende sendte gummiskiven ind bag Silovs.

De lettiske fans forsøgte at overføre energi fra lægterne og ned til deres helte på isen. Canada var dog i kontrol og fik stille og roligt minutterne til at løbe af klokken.

En overilet aktion af Oskars Batna gjorde det nærmest umuligt for Letland at komme tilbage. En dum tackling i ryggen på Mackenzie Weegar, bragte Canada i overtal med tre minutter tilbage af kampen.

Da Letland endelig blev fuldtallige og fik trukket Silovs ud faldt afgørelse. Letland smed pucken væk og så kunne Scott Laughton let sende pucken i det tomme mål til 4-2. Canada overvandt et ydmygende nederlag og er klar til finalen i morgen, hvor modstanderen skal findes mellem Tyskland og USA.

Kampens målscorere
Kampens målscorereFlashscore