Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Sebastian Dahm om Nikolaj Ehlers: Hans afslutninger er i verdensklasse

Flashscore
Sebastian Dahm er ekspert for Flashscore under VM
Sebastian Dahm er ekspert for Flashscore under VMProfimedia
Sebastian Dahm har stået for Danmark ved nu VM-slutrunder. Ved dette VM er han Flashscores ekspert, der efter hver kamp vil give sit besyv med om de danske præstationer.

Danmark besejrede Ungarn med 3-1 i den første kamp ved VM. Bag skærmen sad mangeårige målmand Sebastian Dahm, der var glad for hvad han så hos danskerne

“Jeg er meget tilfreds over den danske præstation. Vi kontrollerer det meste og er kun pressede efter deres reducering. Det var godt at se at de rutinerede kræfter tog over og sikrede de tre point”, siger Sebastian Dahm til Flashscore umiddelbart efter kampen.

Den tidligere danske landsholdsmålmand har tidligere spillet flere kampe med Nikolaj Ehlers. I følge Dahm kan hans betydning for Danmark ikke undervurderes.

“Ehlers bringer fart og engagement og spilleglæde. En ting er hans evner som spiller, men attitude i kampene og i omklædningen, er mindst lige så vigtig for det danske hold. Han stiller altid op hvis han kan og hans afslutningsevner er i verdenklasse”, siger Dahm, der udpeger scoringerne mod Ungarn som et bevis på dette.

Efter 151 kampe i den rød/hvide-trøje har Sebastian Dahm givet stafetten videre. I dag var det Frederik Dichow der fik chancen i det danske mål.

“Dichow agerer flot i dag. Han læser spillet flot og bliver aldrig rigtigt spillet varm. I en kamp der ikke måtte tabes viser han flot niveau. Han er chanceløs på deres scoring. Jeg synes han er klart bestået og kan tanke selvtillid videre”, siger Dahm om 22-årige Frederik Dichows kamp.

Efter sejren over Ungarn venter Frankrig søndag. En kamp som Dahm mener skal angribes lige som kampen mod Ungarn.

“Vi skal kontrollere kampen og begrænse antallet af løse chancer til Frankrig. Hvis Texier spiller skal han styres. Han er deres udgave af Nikolaj Ehlers. Vi skal vinde for at tanke yderligere selvtillid”, slutter Dahm, der fortæller at den nu står på mad, hvile og massage inden opgøret mod Frankrig om mindre end 24 timer.