Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Ishockeylandstræner er i tænkeboks om målmandsposten

Ritzau
Heinz Ehlers og Jens Nielsen. Ishockeylandskamp mellem Danmark og Slovenien i Rødovre Skøjte Arena
Heinz Ehlers og Jens Nielsen. Ishockeylandskamp mellem Danmark og Slovenien i Rødovre Skøjte ArenaMartin Sylvest/Ritzau Scanpix
Skal Frederik Dichow allerede lørdag have chancen for at tage hævn for sin dårlige præstation mod Tyskland. Eller har ishockeylandsholdets førstemålmand bedre af et hvil på udskiftningsbænken.

Det er et af de spørgsmål, landstræner Heinz Ehlers skal finde svar på, inden Danmark møder USA lørdag middag.

"Det er jo en løbende diskussion, vi har i omklædningsrummet. Målmandstrænerne får en god snak med Frederik, og så hører vi, hvor han står."

"Hvis han føler, at han mentalt eller fysisk er helt færdig, så skal han jo ikke spille", siger Ehlers.

"Omvendt kan det jo være, at oplevelsen mod Tyskland motiverer ham til ekstra koncentration næste gang. Det er sådan nogle beslutninger, der skal træffes ind imellem. Jeg håber, at han er mentalt stærk nok til at komme videre", lyder det fra landstræneren.

Dichow så skidt ud ved at par af tyskernes scoringer. Ikke mindst ved det fjerde mål, der faldt blot 20 sekunder efter Danmarks udligning til 3-3.

Men også ved Tysklands anden fuldtræffer, hvor han ikke fik verfet en hoppende puck af vejen, kunne han på en god dag formentlig have gjort det bedre.

"Jeg var tæt på at trække ham ud efter det andet mål. Men jeg stod også ude i boksen og tænkte, at det er ung spiller, der har spillet et begrænset antal kampe på landsholdet og på klubholdet i år."

"Tog jeg ham ud, ville det se ud, som om jeg bebrejdede ham alt. Det ville ikke være fair", siger Heinz Ehlers.

Udover Dichow har Danmark to målmænd med i Tampere. Aalborgs George Sørensen har været reserve i alle de fire hidtidige kampe. Esbjergs Mathias Seldrup er endnu ikke skrevet ind i turneringen.