Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Italien kopierer spansk Super Cup-format

Inter vandt sidste års udgave af den italienske Super Cup
Inter vandt sidste års udgave af den italienske Super CupProfimedia
Når den italienske Super Cup i fodbold næste år afvikles i Saudi-Arabien, bliver det som en miniturnering. Det oplyser ligaforeningen Lega Serie A på sin hjemmeside efter et møde med samtlige 20 klubber fra den bedste række i Italien.

Formatet kommer til at være det samme, som man kender fra Spanien, hvor fire hold dyster om titlen.

Ifølge avisen La Gazzetta dello Sport deltager de to bedste hold fra Serie A samt finalisterne fra pokalturneringen Coppa Italia.

Det nye tiltag er kun bekræftet for 2024. Herefter skal det drøftes, om formatet skal videreføres.

Italiens Super Cup er ofte blevet spillet uden for Italien. Både Kina, USA, Libyen, Qatar og Saudi-Arabien har tidligere været vært for kampen, der almindeligvis spilles mellem den nationale mester og pokalvinderen.

I januar vandt Inter 3-0 over rivalerne fra AC Milan i den seneste udgave på King Fahd International Stadium i saudiarabiske Riyadh.

Saudi-Arabien lægger græs til fire af de næste seks udgaver. De næste to afholdes i golfstaten, og herefter venter to udgaver i et andet land, før miniturneringen vender tilbage til Saudi-Arabien.