Italiensk parlamentsmedlem fastslår at nedrivningen af San Siro er lovstridig
Inter og AC Milan har godkendt en plan for at bygge et stadion i nærheden af San Siro i 2027, men den seneste update på sagen inkluderer at San Siro skal rives ned for at gøre projektet mere miljømæssigt bæredygtigt. Men det sætter Vittorio Sgarbi sig imod.
"Man kan ikke røre ved Giuseppe Meazza (som San Siro også kaldes). Det er ikke mig, der siger det, men det er loven. Det ville være som at rive EUR (et byggeri) i Rom ned. Det ligger der naturligt. Det kan ikke rives ned efter 70 år", siger Vittorio Sgarbi.
Regionen Lombardiet afgjorde ellers allerede for to år siden, at San Siro ikke har nogen kulturel interesse, så den lov som Sgarbi refererer til bør teknisk set ikke vedrøre Inter´s og AC Milan´s stadion. Alligevel fastholder Sgarbi, at San Siro ikke kan nedrives. "Det skal godkendes af (Kultur)ministeren, og det vil aldrig ske", siger Sgarbi.
Silvio Berlusconi, den tidligere italienske regeringschef, medieejer og ejer af fodboldklubben AC Milan erklærer sig enig i, at San Siro ikke bør nedrives. "Det bør beskyttes, det repræsenterer Milano´s og italiensk fodbolds historie. At ødelægge det, vil være som at nedlægge et monument og et identifikations-symbol for Italien", siger Berlusconi.
I øjeblikket foregår der en offentlig høring, hvor beboerne i området skal stemme om San Siro´s fremtid, men byggeriet af et eventuelt nyt stadion vil ikke finde sted før 2027 eftersom åbningshøjtideligheden for Vinter-OL i 2026 skal foregå på San Siro.