Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Jan Bech tjener trecifret millionbeløb for salg af Brøndby-aktier

Jan Bech er optimistisk over for Brøndbys fremtid, som han stadig vil være næststørste aktionær i klubben i.
Jan Bech er optimistisk over for Brøndbys fremtid, som han stadig vil være næststørste aktionær i klubben i.Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Fodboldklubben Brøndby IF er kommet på udenlandske hænder, og Jan Bech Andersen ejer derfor ikke længere hovedparten af sin favoritklub.

Tidligere på ugen overtog investorkredsen Global Football Holdings (GFH) officielt aktiemajoriteten i Brøndby, og det sikrer klubbens bestyrelsesformand et trecifret millionbeløb.

Erhvervsmediet Finans skriver således, at Jan Bech Andersen har solgt aktier for 142,9 millioner kroner.

Derudover beholder han stadig i omegnen af ti procent af aktierne, hvilket gør ham til næststørste aktionær. Jan Bech Andersen forbliver desuden bestyrelsesformand.

Fredag forholdt han sig på Brøndbys hjemmeside til salget.

"Nu står vi her i dag og kigger i stedet ind i en fremtid, hvor vi med GFH som partner har fået muligheden for at investere yderligere i vores talenter, førsteholdstrup, medarbejdere, partnere og i vores fans, så vi igen kan spille med om mesterskaber og række ud efter gruppespil hver sæson. Det glæder mig utrolig meget, og det kunne vi ikke have gjort alene," sagde han.

De nye ejere blev præsenteret på et pressemøde i slutningen af oktober.

Ved den lejlighed fremsatte Global Football Holdings et købstilbud til aktionærerne i Brøndby IF på 0,55 kroner per aktie.

Jan Bech Andersen har selv solgt lidt mere end 45,5 procent af klubbens aktier, mens de resterende aktionærer ville af med 4,5 procent.

"Resultatet af købstilbuddet gik som forventet. Vi ønskede os en bred og engageret aktionærkreds, og derfor glæder det os, at langt størstedelen af vores mange aktionærer valgte at fastholde deres aktier," lød det fra Jan Bech Andersen.