Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Jens Stage satte Werder i gang med flot langskudsmål i 2-0 sejr mod Stuttgart

Svend Bertil Frandsen
Jens Stage satte Werder i gang med flot langskudsmål i 2-0 sejr mod Stuttgart
Jens Stage satte Werder i gang med flot langskudsmål i 2-0 sejr mod StuttgartProfimedia
Et fremragende langskudsmål af Jens Stage satte Werder Bremen i gang, da nordtyskerne vandt 2-0 over VfB Stuttgart og dermed rykkede op på 8.pladsen i Bundesligaen

Efter sit skifte fra FC København i sommeren sidste år, har Stage haft svært ved at bide sig fast i Werder Bremen, men det tyder på, at der kan være bedre tider på vej for den tidligere AGF-spiller.

Det var anden kamp i træk, at Stage var med i start-formationen, og den beslutning belønnede Stage efter 59 minutter, da bolden lidt tilfældigt endte hos danskeren på kanten af feltet.

Stage tog sig ikke megen betænkningstid, men bankede til kuglen med det samme og skruede bolden flot op i det nærmeste målhjørne uden for Florian Müllers rækkevidde. Det var danskerens første mål for Werder Bremen.

Et kvarter før tid lukkede nordtyskerne så kampen med et mål, der var omtrent lige så flot som Stages. Marvin Ducksch tog chancen fra 25 meters afstand og krøllede bolden flot op i hjørnet uden den fjerneste chance for Florian Müller.