Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Jonas Lössl inden europæisk opgør: Jeg kender ikke så meget til dem

Flashscore
Jonas Lössl er klar til ende en europæisk kamp for ulvene
Jonas Lössl er klar til ende en europæisk kamp for ulveneProfimedia
FC Midtjylland skal igen i den europæiske ild torsdag aften, når de træder ind på GSP Stadium, som gennem årene har dannet heksekedel omkring mange europæiske opgør.

Ambitionerne er store i FC Midtjylland, hvor målet er at blive en fast bestanddel af europæiske gruppespil. Efter med lodder og trisser at have slået Progress Niedercorn ud i sidste runde, venter der nu en ny europæisk oplevelse

”Jeg glæder mig rigtigt meget. Det er fedt at spille de her kampe. Det bliver en svær udebane, men vi skal have et resultat med hjem”, siger FC Midtjyllands målmand Jonas Lössl, til klubbens sociale medier, efter en træning i den fugtige cypriotiske varme.

Trods modstand fra et upåagtet mandskab fra Luxembourg i sidste runde, måtte midtjyderne ty til forlænget spilletid, inden en scoring fra zambiske Edward Chilufya sendte midtjyderne videre med otte minutter tilbage af den forlængede spilletid.

Jonas Lössl om tilgangen til kampen
Jonas Lössl om tilgangen til kampenClaus Fisker/Ritzau Scanpix

Det bekymrer dog ikke Jonas Lössl, inden mødet med Omonia Nicosia, der endte som nummer 6 i ligaen, og kun kvalificerede sig til Europa ved at vinde den cypriotiske pokalturnering.

”Vi skal kigge indad i forhold til kampen i Luxembourg, for at finde de ting vi skal justere på. Det lyder underligt, men jeg synes vi holdt hovedet koldt gennem hele kampen”.

Midtjyllands sidste skanse indrømmer at kendskabet til modstanderen torsdag aften er ret begrænset.

”Jeg kender ikke så meget til dem. Jeg følger ikke voldsomt med i cypriotisk fodbold, men har selvfølgelig forberedt mig på Omonia. Vi skal spille mod et erfarent og rutineret hold, som kommer med noget klogskab, som vi skal være forberedte på”, siger Lössl.

FCMs seneste europæiske kamp
FCMs seneste europæiske kampFlashscore

De cypriotiske tilskuere har tidligere vist at de evner at danne en vild ramme omkring foldboldkampe. Især GSP Stadium har før blæst danske klubber bagover. Jonas Lössl har dog en klar recept på midtjysk succes.

”Det er et andet klima, publikum og så videre. Det er over to kampe og hvis jeg huller nullet, så kommer vi herfra med et rigtigt godt udgangspunkt”.Kampen mellem Omonia og FC Midtjylland kan følges direkte på Flashscore kampside.