Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Jonas Vingegaard takker sit hold for hjælpen i frygtet grusræs

Jonas Vingegaard er glad for sit holds sammenhold.
Jonas Vingegaard er glad for sit holds sammenhold.Profimedia
Jonas Vingegaard sender en stor tak til sine holdkammerater på Visma, efter at han slap igennem den frygtede 9. etape uden tidstab og skrammer.

Etapens 14 grussektioner var bestemt ikke en livret for den danske letvægter. Men da det kneb, kom folk som Matteo Jorgenson og Christophe Laporte til hjælp og sørgede for, at Vingegaard ikke slap taget i Tadej Pogacar.

"Holdet gjorde det fantastisk. Vi kom først ind på alle grussektioner, og da jeg punkterede, fik jeg med det samme en cykel af Jan (Tratnik, red.). Jeg var ikke engang ude af feltet, da det skete, så jeg kan være tilfreds," siger Vingegaard.

Punkteringen kom tidligt på etapen, og Vingegaard endte med at køre resten af løbet på holdkammeratens cykel.

"Saddelhøjden er præcis den samme, så det var ikke noget problem. Hans styr sidder lidt længere fremme, men det vænnede jeg mig hurtigt til," siger Jonas Vingegaard.