Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Journalisten Grant Wahl døde af en aneurysme, udtaler hans kone

Ritzau
Mindesmærke for den amerikanske journalist i forbindelse med England-Frankrig
Mindesmærke for den amerikanske journalist i forbindelse med England-FrankrigJACK GUEZ / AFP
Den amerikanske journalist Grant Wahl døde af en udposning på hovedpulsåren.

Det bekræftede Wahls kone, Céline Gounder, der også er læge, i et interview med CBS onsdag.

Hun afkræfter dermed mystikken om Wahls død, som journalistens bror kort efter dødsfaldet var med til at skabe.

"Min bror var ved godt helbred. Han fortalte mig, at han fik dødstrusler. Jeg tror ikke, at min bror blot døde. Jeg tror, at han blev dræbt. Og jeg beder om enhver form for hjælp," sagde Eric Wahl i en video på Instagram.

Ifølge Céline Gounder er Grant Wahl blevet obduceret i New York for at fastslå dødsårsagen.

"Det er bare en af de ting, der sikkert har været undervejs i flere år, og af en eller anden grund skete det nu," siger Gounder til CBS.

Grant Wahl skrev kort før sin død, at han havde været på hospitalet, mens han var i Qatar.

"Endelig brød min krop sammen. Det er, hvad tre uger med meget lidt søvn, meget stress og masser af arbejde kan gøre ved dig," skrev Wahl på sin hjemmeside.

Omtaler