Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Kæmpe dansk ro-fiasko ved OL: Sverri Nielsen går kold mens otteren blev sejlet agterud

Flashscore/Ritzau
Kæmpe dansk ro-fiasko ved OL: Sverri Nielsen går kold mens otteren blev sejlet agterud
Kæmpe dansk ro-fiasko ved OL: Sverri Nielsen går kold mens otteren blev sejlet agterudProfimedia
Det blev ikke til en finaleplads til færøske Sverri Nielsen, som sluttede som nummer fire i semifinalen. Dermed bliver det første gang siden 1992, at Danmark ikke får olympiske medaljer i roning

For tre år siden roede Sverri Nielsen lige uden om medaljeskamlen ved OL i Tokyo. I Paris kom han aldrig tæt på.

Den bomstærke færing blev nummer fire i sin semifinale, hvor der kun var finalebilletter til de tre bedste. Han må derfor kæmpe om sekundær hæder i B-finalen på lørdag.

Nielsen havde egentlig bebudet, at han ville stoppe karrieren efter sommerlegene i Tokyo, men han vendte tilbage med målet om en OL-medalje.

I torsdagens semifinale var han længe i spil til at nå finalen. Ingen kunne følge den suveræne tyske Oliver Zeidler, som med det samme fik et stort hul til konkurrenterne, men bagved sloges Nielsen med belarusiske Yauheni Zalaty og græske Stefanos Ntouskos om de sidste to finalepladser.

30-årige Nielsen var på tredjepladsen efter de første 500 meter, men blev overhalet midtvejs i løbet.

Med 500 meter igen så det ud til, at han skulle sætte en stærk slutspurt ind og tage en af finalepladserne, men da han nærmede sig målstregen, hvor dronning Mary sad klar til at kigge med, var tanken pludselig tom.

Ntouskos havde gemt det bedste til sidst og trak sikkert fra Sverri Nielsen og snuppede sammen med Zalaty de resterende finalebilletter.

Kvindernes otter med styrmand havde som ventet ikke en chance i deres opsamlingsheat.