Kæmpe FCN-profil skifter til hollandsk topklub
Det oplyser den danske klub på sin hjemmeside.
"Han ankom til Farum fra Right to Dream-akademiet og var nødt til at træde ind og præstere på Superliga-holdet meget hurtigt", siger FCN-fodbolddirektør Phil Radley til fcn.dk.
"Han var med, da vi havde en udfordrende og svær sæson, og han har været med til at kæmpe om guldet og spille europæisk fodbold for klubben."
Trods sine blot 21 år nåede det at blive til 114 kampe for nordsjællændernes bedste mandskab. Det blev til fire scoringer undervejs.
"Jeg har aldrig tvivlet på mig selv, men den opbakning og tro, jeg har modtaget fra alle (i FCN, red.), betyder mere, end I overhovedet aner. Det er meget værdifuldt at føle, at folk tror på ens evner og menneskelige egenskaber og bakker op om det", siger forsvarsspilleren.
PSV Eindhoven har gennem tiden vundet 25 hollandske mesterskaber, senest i den forgangne sæson. Derfor skal holdet i denne sæson spille Champions League.