Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Kæmpe triumf: Dansk svømmer tager sin første store medalje

Dansk svømmer tager sin første store medalje
Dansk svømmer tager sin første store medaljeProfimedia
De danske svømmere leverede nogle gode præstationer i EM-bassinet på langbane i Budapest fredag aften.

Bedst gik det for Clara Rybak-Andersen, der vandt EM-sølv i 200 meter bryst. Det var hendes første internationale seniormedalje nogensinde.

Thea Blomsterberg blev nummer fire i den samme finale og endte dermed lige uden for medaljerne.

Guldet gik til den urørlige tjekke Kristyna Horska, der var 1,6 sekunder hurtigere end Clara Rybak-Andersen.

Thea Blomsterberg var tæt på at ende på den sidste plads på podiet, men schweizeren Lisa Mamie var en anelse hurtigere.

Lisa Mamie tog bronzen med 0,32 sekunder ned til Thea Blomsterberg.

Tidligere fredag aften blev Helena Rosendahl Bach nummer fire i 100 meter butterfly, og dermed endte hun også lige uden for de sjoveste placeringer.

Også her var der tale om få hundrededele af et sekund fra en dansk bronzemedalje.

Helt præcist havde Helena Rosendahl Bach 0,21 sekunder op til nummer tre, svenskeren Sara Junevik.

Belgiske Roos Vanotterdijk vandt EM-guldet i 100 meter butterfly, mens grækeren Georgia Damasioti snuppede sølvet.

Omtaler