Kører sig i stilling til værtskab: "Indien kigger meget seriøst på at ansøge om OL i 2036"

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Kører sig i stilling til værtskab: "Indien kigger meget seriøst på at ansøge om OL i 2036"

Den japanske hovedstad, Tokyo, var vært for de seneste olympiske lege.
Den japanske hovedstad, Tokyo, var vært for de seneste olympiske lege. Philip Davali/Ritzau Scanpix
Indien har tidligere flirtet med tanken om at blive vært for de olympiske sommerlege. Og nu ser verdens næststørste land målt på befolkningstal ud til at være klar til at tage det næste skridt.

Ifølge landets sportsminister, Anurag Thakur, har inderne rettet blikket mod OL i 2036.

"Indien gør fremskridt i alle sektorer fra produktion til service, hvorfor ikke også i sport? Inden kigger meget seriøst på at ansøge om OL i 2036," siger Thakur ifølge Reuters.

IOC har oplyst, at man har været i dialog med ti forskellige potentielle værtsbyer. Der er endnu ikke tage stilling til, hvornår man vil udpege den kommende vært.

Paris, Los Angeles og Brisbane er værter for de kommende tre olympiske sommerlege.

Indien har tidligere meldt sig interesseret i at arrangere den store begivenhed.

Tilbage i 2015 mødtes premierminister Narendra Modi med IOC-præsident Thomas Bach for at diskutere en fremtidig ansøgning.

Ved den lejlighed vurderede IOC-præsidenten, at inderne næppe ville kunne nå at blive OL-vært i 2024. Legene blev efterfølgende tildelt Paris.

Siden var den indiske storby Mumbai blandt bejlerne til at blive vært i 2032, hvor det var Brisbane i Australien, der løb med værtskabet.

Sportsminister Thakur foreslår delstaten Gujarat som centrum for en kommende OL-ansøgning.

"Gujarat har adskillige gange udtrykt interesse for at være OL-vært og har infrastrukturen," siger Thakur.

Der bor omkring 1,4 milliarder mennesker i Indien.