Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Kan også uden Axelsen og Antonsen: Gør rent bord og er klar til EM-semifinale i badminton

Ritzau
Rasmus Gemke sejrede overbevisende over polak
Rasmus Gemke sejrede overbevisende over polakProfimedia
Danmarks mandlige badmintonlandshold er klar til semifinalen som gruppevinder ved hold-EM i Polen.

Det blev en kendsgerning med en sejr over værtsnationen fredag.

Der spilles bedst af fem kampe, men allerede efter tre kampe havde Danmark sikret sejren.

I herresingle vandt både Rasmus Gemke og Magnus Johannesen overbevisende i to sæt, og det samme gjorde herredoublen med Rasmus Kjær og Frederik Søgaard.

Danmarks stærkeste kort i turneringen, Anders Antonsen, stod over efter at have medvirket i sejrene de seneste dage over Tyskland og Tjekkiet.

Verdensetteren, Viktor Axelsen, er ikke med for Danmark.

I løbet af fredag eftermiddag står det klart, hvem Danmark skal møde i lørdagens semifinale.

Senere fredag skal de danske kvinder møde Tyrkiet i den sidste gruppekamp.

Danmark har åbnet turneringen med sejre over Frankrig og Polen.